GLIDEX SPRAY
PRODUKTBESKRIVELSE
GLIDEX spray, er fremstillet af en klar, lugtsvag 100% ren NSF-godkendt silikoneolie.
GLIDEX spray er en multianvendelig og effektiv spray helt uden organiske opløsningsmidler og ozonskadelige drivgasser.
TEKNISKE EGENSKABER
GLIDEX spray er meget velegnet som glidemiddel ved montage af plastmufferør, gummilister og -pakninger, ved trækning af installationskabler i rør og som fugtisolation af strømførende dele. Modvirker ældning af gummi. GLIDEX spray er desuden et effektivt og hurtigtvirkende smøremiddel til træge låse, hængsler, beslag, værktøj m.m. Prøv fx. at sprøjte savbladet (på en fuchsswans/håndsav) med et lag GLIDEX spray!
BRUGSANVISNING
Generelt: Rengør delene, der skal monteres, for sand, jord og anden snavs.
GLIDEX spray: Ryst dåsen let. Spraydåsen holdes lodret og dysen 10 - 20 cm. fra emnet. Sprøjt et jævnt lag GLIDEX spray på delene, hvorefter samling straks kan foretages. Skal GLIDEX spray anvendes som smøremiddel til hængsler o.l., holdes dysen ganske tæt på emnet. Tryk forsigtigt på dysen og lad virke lidt (motionér evt. emnerne lidt således silikoneolien kan trænge helt ind).
For alle typer GLIDEX silikoneglidemiddel gælder, at de ikke tørrer ind, hvorfor senere efterjustering/demontering let kan udføres.
Ovenstående oplysninger er givet på basis af tests og erfaringer. Da vi ikke har kontrol over brugen af produktet, anbefales prøveinstallation for at sikre, at produktet er egnet til den ønskede installation.
FORSIGTIG! Pas på ikke få GLIDEX silikoneglidemiddel – spray eller pasta - på gulve og såler, da det vil medføre stor risiko for faldulykker.
Brug aldrig silikoneolier i forbindelse med malerarbejde. Selv meget små mængder forhindrer maling i at hæfte.
Vare-nr. | VVS-nr. | RSK-nr. | NRF-nr. | LVI-nr. | |
---|---|---|---|---|---|
400 ml. aerosoldåse (12ds/krt.) |
2000000 |
061723004 |
4051316 |
9507841 |
2241454 |