Katalog / Gevindtape / MULTITAPE

Navn

MULTITAPE

PRODUKTBESKRIVELSE:

MULTITAPE (12m x 12mm x 0,100mm) Massefylde 1,0g/cm3. Velegnet til damp, kemikalier, syrer, baser, opløsningsmidler m.v.. Godkendt til GAS, drikkevand og ilt. Velegnet til anvendelse i situationer, hvor der stilles store krav til f.eks. swyrebestandighed, tryk eller varme. Produktet er meget diffusionstæt og derfor meget egnet til olie (også hydraulik), benzin og diesel. Kan tilbagejusteres med 45º eller mere.  Temperaturbestandig fra -200ºC til +260ºC. Max tryk: 60 bar.

Alle gevindtætningstape fra UNIPAK er hvide, ikke-klæbende tapes, fremstillet af 100% ren PTFE.

ANVENDELSE:

Gevindtape anvendes til tætning af alle former for gevindsamlinger indenfor fx hydrauliske systemer, trykluft, køleanlæg, varme- og ventilationsanlæg. Kan anvendes på alle slags materialer (jern, metal, plastik, fiber m.v.). Gevindtape er ideelt til anlæg med store hygiejnekrav (hospitaler, fødevareindustri o.l.).

TEKNISKE EGENSKABER:

Generelt har tape et meget bredt temperaturanvendelsesområde (-200ºC - +260ºC) afhængig af hvilken massefylde den konkrete tape har. Tape med en høj massefylde (som f.eks. Topseal) har en høj tolerance overfor temperaturer, mens tape med en lav massefylde ikke kan klare så meget. På anlæg over 90ºC anbefales tape med massefylde ≥ 1 gr./cm³. Generelt for tape gælder at det har en meget bred kemikalieresistens undtagen overfor fluor, visse fluorkemikalier samt smeltet alkali-metaller. Meget lav friktionskoefficient. Ikke brændbart (ASTM D-635 og D-470). Ældes ikke. Fugt og U.V. resistent. Udmærket trækstyrke selv ved lave temperaturer. God nedbrydningsresistens især i forbindelse med bøjning og vibrationer. Fin elektrisk isolationsevne uafhængig af både frekvens og temperatur. Alle disse positive egenskaber gælder for alle typer af tape men helt generelt gælder det at jo højere massefylden er, jo mere kan tapen tåle.

BRUGSANVISNING:

Fjern evt. smuds og skærespåner fra gevindet før påføring af gevindtape. Tapen pålægges gevindstykket i gevindets stigningsretning. Tapen påføres med et jævnt, fast træk så det ligger stramt om gevindet. Afhængig af ønsket lagtykkelse bør overlapningen være fra ½ til ¾ tapebredde, således at gevindet er fuldt. Efter sammenspænding af gevindstykkerne bør der ikke skrues kontra. Afhængig af rørdimension anvendes følgende tapetype: Op til 25mm anbefales UNITAPE. Fra 25 til 40mm anbefales MAXITAPE. Fra 40 til 65mm anbefales JUMBOTAPE eller SEALRITE. Til specielt skarpe eller ru/grove gevind anbefales JUMBOTAPE/SEALRITE, da denne kvalitet ikke så let rives. Tapen anvendes alene og uden anvendelse af smøremidler. Til gas og oxygen anbefales MULTITAPE eller TOPSEAL. Det skal her tilføjes at alle gasgodkendte tapes fra Unipak - Multitape, Sealrite GT12/GT19 samt Topseal - kan tilbagejusteres med mindst 45º uden at gevindsamlingen mister sin tæthed.

Ovenstående oplysninger er givet på basis af tests og erfaringer. Da vi ikke har kontrol over brugen af produktet, anbefales prøveinstallation for at sikre, at produktet er egnet til den ønskede installation.

GODKENDELSER:
MULTITAPE er godkendt til drikkevand og alle typer af gas efter EN 751-3. Godkendt af DGP (DG-2963)

 

EMBALLAGE:

 

 

 

 

 

 

 

 

Vare nr.

VVS-nr.

RSK-nr.

NRF-nr.

LVI-nr.

Multitape

(10/250 stk./krt.)

1000600

271405012

4054012

9507834

3265338