Paksalver til drikkevand

Paksalve er fritaget for dråbegodkendelse og skal altså IKKE dråbegodkendes og alle kan trygt anvende Unipak Paksalve, som man altid har kunnet det!

Der har igennem det sidste år tid været megen forvirring om hvorvidt man må bruge Unipak Paksalve til drikkevandsinstallationer pga. usikkerhed vedr. Dråbegodkendelse. Unipak A/S har derfor rettet direkte forespørgsel til sekretariatet for Dråbegodkendelse, der har svaret at Paksalve er fritaget for dråbegodkendelse. Det samme gælder for Gevindtape og Gevindlim.

Dråbegodkendelsessekretariatet har udarbejdet svaret på baggrund af nedenstående udtalelse fra Energistyrelsen (som er Dråbegodkendelsessekretariatets arbejdsgiver):

Vejledende udtalelse om anvendelsesområdet jf. § 3 i Bekendtgørelse nr. 31 af 21. januar 2013 (om udstedelse af godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand)

Kontakt med drikkevand i areal: Vurdering af, om den konkrete byggevare i væsentligt omfang er i kontakt med drikkevand når bygge varen anvendes. Det er således Energistyrelsens vurdering, at mindre del-elementer som fx O-ringe, der har til formål at sikre tætslutning mellem to dele, og som, når de to dele er skruet sammen og er i anvendelse, i praksis ikke har eller kun har en helt marginal berøring med drikkevandet, ikke er en byggevare, der kræves en selvstændig godkendelse af. Det er således Energistyrelsens vurdering, efter rådgivning fra Naturstyrelsen, at afgivelse af sundhedsskadelige stoffer fra sådanne typer byggevarer ikke vil kunne medføre, at grænseværdierne i drikkevandet, jf. bekendtgørelse nr. 1024 af 31. oktober 2011 om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg overskrides. Sådanne byggevarer falder derfor ikke ind under bekendtgørelsens anvendelsesområde. Andre konkrete tilfælde er fx, pakningsgarn, armaturfedt, loddemidler, gevindskærevæske og glidemiddel til samling af plastrør.

I tilfælde af et særligt behov for at skulle anvende en paksalve med en dokumenteret drikkevandsgodkendelse, så anbefaler Unipak A/S vores produkt Multipak paksalve, der har den europæiske drikkevandsgodkendelse efter EN 751-2!